Lektørudtalelse
Forfatter : Camilla Sejerøe
Kort om bogen
Hvis der ikke findes bøger om én, må man skrive dem selv. Det gjorde denne unge muslimske og lesbiske kvinde, hvis liv er præget af følelsen af at være forkert. Til læsere af litteratur, der spejler tiden
Beskrivelse
Fatima Daas skriver her en selvbiografisk roman. Hun vokser op i Frankrig, hendes forældre er fra Algeriet. Hun skriver om at finde sin plads og sig selv, i en verden der ikke føles som om den er beregnet til hende. Hver afsnit indledes med ordene "Jeg er Fatima Daas", efterfulgt af fx: "Jeg har gået fire år i terapi. Det er mit længste forhold"
Vurdering
Bogen består af forfatterens opvækst og ungdom i korte glimt, den er nærmest rytmisk i sin opbygning og man savner ikke en egentlig fortælling eller historie. Det er et fascinerende og sjældent kig ind forfatterens verden. Fatima Daas er en stemme, der er signifikant for sin tid, og bogen har fået flere internationale priser
Andre bøger om samme emne
Selvom Yahya Hassan skrev digte, Yahya Hassan, er han alligevel den første jeg tænker på. Romanen rummer samme vrede, forladthed og følelse af at være udenfor. Geeti Amiris erindringer Glansbilleder giver også et kig ind i en verden, hvor det ikke er så enkelt hvor man hører til