Lektørudtalelse
Forfatter : Therese Bjerre Ekman
Kort om bogen
Hvad er en god ven? Hvordan kan jeg få venner? Hvad gør man, hvis man bliver uvenner? Billedbog om venskaber for børn fra 5 år og deres voksne
Beskrivelse
I bogen om venskaber er der blandt andet kapitler om, hvad en ven er, hvordan man er en god ven, hvordan man kan blive venner igen og tips til at få nye venner. Sidst i bogen er der en test: "Er du en god ven" og to sider til de voksne med råd til hvordan man kan hjælpe børn med deres venskaber. I "Den store bog om bekymring og angst" gennemgås bl.a., hvad angst/bekymring er, hvad det kan komme af og hvad man kan gøre, hvis man er angst, fx fortælle hvordan man har det, aflede sig selv, lave åndedrætsøvelser med mere. Bogen slutter med fire sider til de voksne, med råd til hvordan man hjælper børn med at håndtere angst og bekymring. Bøgerne er gennemillustreret i farver af samme illustrator
Vurdering
Det er glimrende bøger, som tager børns følelser og relationer alvorligt og som ikke forfalder til letkøbte og overfladiske løsninger. De er godt illustreret
Andre bøger om samme emne
Bøgerne er en del af en serie af samme makkerpar, fx Den store bog om følelser. Alle fugle har angst er også til aldersgruppen. Opfør dig ordentligt - og vær en god ven er en anden god bog om venskaber og relationer