Lektørudtalelse
Forfatter : Julie Arndrup
Kort om bogen
Ti forskellige historier om nisser på landet, til vands og i gamle dage. Hyggelig højtlæsning for alle juleglade læsere fra ca. 6 år og selvlæsning fra ca. 10 år
Beskrivelse
Det er ti ret forskellige nisseskæbner, vi møder i denne bog, men nogle ting har de tilfælles: kærligheden til grød og hjælpsomhed overfor de mennesker, der passer på dem, samt vreden når grøden mangler, og hævnlysten overfor de folk der svigter. Historierne foregår i Danmark i gamle dage, mest ude på landet, men vi møder også en nisse, der modvilligt flytter til København, én der sejler verden rundt, kirkenissen, møllenissen og mange flere. Bogen er illustreret af Mette Marcussen
Vurdering
Der er nostalgi og landlig hygge for alle pengene i disse ti historier om nisser. Der er også drama og spænding, humor og hygge. Det er oplagt højtlæsning fra bedsteforældre til børnebørn, eller måske i klassen hvor man også kan snakke om alle de gammeldags ord og begreber og skikke. Illustrationerne er farverige i collagestil og understøtter historien godt
Andre bøger om samme emne
Andre bøger om nisser er fx Magiske væsner i Danmark - Dagmar og nisserne eller Nissen