Lektørudtalelse
Forfatter : Line Dalbro Schaumann
Kort om bogen
Pindsvin og Mus er bedste venner - men vil Mus hellere have en ven, der ikke stikker? Billedbog for børn på 3 år og op
Beskrivelse
Pindsvin og Mus laver alting sammen og er de bedste venner. En dag da Pindsvin går en tur i skoven, bliver han enig med sig selv om, at han vil fortælle Mus, hvor meget han holder af ham. I sin iver falder han i skoven og triller og ruller lige ind i Mus. Av! Mus bliver stukket af Pindsvins pigge og vil gerne have lidt tid for sig selv. Pindsvin bliver ked af det og forestiller sig, hvor meget nemmere det ville være, hvis han havde bløde dun eller pels. Så ville Mus ikke stikke sig. Er venskabet mon slut?
Vurdering
Fin og hjertevarm historie om venskab og om at acceptere sig selv, som den man er. Illustrationerne er holdt i nedtonede farver, som er med til at underbygge både stemningen af tristhed, når Mus går, og glæde når han kommer igen. Tekst og illustrationer passer godt sammen, og der vil være mange ting at snakke om undervejs i læsningen
Andre bøger om samme emne
Emma skal i børnehave og Pigen med glimmer på handler begge om selvværd og om at turde stå ved hvem man er