AssensBibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Isaac Clarke og hans team sendes ud for at reparere et rumskib, som viser sig at være blevet invaderet af dødbringende aliens. Superflot remake af den klassiske survival-horror-shooter - for unge fra 16 år og voksne

Beskrivelse

Det oprindelige Dead space udkom i 2008, og senere udkom Dead space 2 (Playstation 3) og Dead space 3 (Playstation 3)Spillet er en survival-horror-shooter, som foregår ombord på et rumskib i en fjern fremtid. Det er i 3. person og for én spiller. Ingeniør Isaac Clarke sendes afsted med sit team for at reparere rumskibet USG Ishimura, men ved ankomsten viser rumskibet sig at være blevet overtaget af dødbringende aliens, såkaldte “Necromorphs", og hovedparten af besætningen er blevet udslettet. Isaac må forsøge at overleve, mens han prøver at nedkæmpe utallige aliens

Vurdering

Spillet er actionfyldt, udfordrende og superflot. Atmosfæren er mørk og dyster, og spillet er meget blodigt. Der er flere typer våben, og fjenderne er meget hårdføre. Den opdaterede udgave udkommer kun til PS5, Xbox X og pc, og både grafik og lyd har - naturligt nok - fået et gevaldigt løft i forhold til den oprindelige udgave. Derudover er der kommet et nyt besætningsmedlem, foretaget lidt ændringer i missionerne samt tilføjet en ny slutning. PEGI: 18 samt helt berettigede ikoner for vold og sprogbrug

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Det oprindelige Dead space findes på bibliotekerne kun til PS3. Lignende spil er “Resident evil"-serien samt Alan Wake - remastered (Playstation 5)