AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Konkurrer med dig selv eller andre om at finde Holger først. Findebog for alle fans af Holger. Selvlæsning fra 8 år, højtlæsning fra 5 år

Beskrivelse

Som Find Holger og julens lommelygte er også denne bog i et lidt anderledes format, og derudover er den trykt på kraftigt papir, men ellers er konceptet nogenlunde, som det plejer. Detaljerede myldrebilleder, hvor Holger, hans venner og en masse andet gemmer sig i et sammensurium af alt muligt på skibakker, på skattejagt eller til filmpremiere. Denne gang handler det dog om at konkurrere på tid om at løse opgaverne. Enten alene, i hold eller i kapløb med andre. Reglerne er forklaret først i bogen og derefter følger 22 gennemillustrerede sider, hvor ekstra opgaverne er lagt i små bokse ovenpå tegningerne

Vurdering

Her er til lang tids underholdning, for bogen hører ikke til de lette i serien. Tegningerne er lige så sjove og farvestrålende, som de plejer, og siderne er vendt på den anden led, så det er muligt for flere først at lede på hver sin side og bagefter bytte ved at dreje bogen rundt

Andre bøger om samme emne

Bogen ligner resten i den store Holgerserie og især de andre i det mere kvadratiske format som Fantastiske forskelle : find Holger. Fra genren er også bøgerne om Flunkerne højt elskede som fx Flunkerne i H.C. Andersens univers