AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Christian Hundebøl Høj

Kort om bogen

Sofia tager med til sin kusine Astrids heksecirkel i en skov i Nordsjælland. Sofia bliver irriteret, da hun indser, at de skal brænde de "Vi unge"-blade, som de to kusiner dyrkede sammen som børn, og at hun næsten ikke kan genkende Astrid. Kortfiktion for unge om fællesskaber, fordomme og identitetspolitik

Beskrivelse

Fire historier i novellelængde, der alle kredser om anspændte og konfliktfyldte situationer i unge menneskers liv i 2020'erne. Det fremgår ikke eksplicit i eller på bøgerne, men forlaget skriver på deres hjemmeside, at de fire bind udgør de første i en ny serie af fortællinger "skrevet af nye markante forfattere om en første gang, som ændrer alt for altid"

Vurdering

De fire "Første gang"-historier tematiserer ret vellykket på hver deres helt forskellige måder nogle af de problemer, som tidens unge må kæmpe med som fx tvivl, selvopfattelser, fordomme og sexliv. Særlig ros fortjener de fire forfatteres skildringer af deres meget autentiske og levende karakterer, der virkelig bærer fortællingerne

Andre bøger om samme emne

Johansson har også skrevet den prisbelønnede Tænk ikke på mig, og Heiberg, der også er litterær redaktør og lyriker, har tidligere skrevet natur- og klimalitteratur som fx Nødder. Tüchsen og Vakili er debutanter. "Første gang"-bøgerne kan sammenlignes med kortere ungdomsromaner som Pixie lever stadig og Fredag, lørdag, søndag