Lektørudtalelse
Forfatter : Martin W. Hansen
Kort om bogen
Den fortsatte historie om drengen Nicklas og hans ondskabsfulde kat Miki, som denne gang har skaffet sig en bande af andre dyr, der profiterer på, at de voksne har gjort alle lækre ting forbudt for børn. For læsere fra 10-12 år
Beskrivelse
Dette er 2. bind af serien som begyndte med Min kat er seriemorder!Her møder vi igen drengen Nicklas, som i den grad er begyndt at kunne mærke abstinenserne, efter at den onde præsident Signe Sund har forbudt børn at spise slik. Til gengæld virker det til at hans mors psykotiske kat har en løsning på problemet, men Nicklas skal snart opdage, at det ikke er godt at skylde "Don Miki Catleone" en tjeneste. Der er planlagt endnu et bind i serien
Vurdering
Spændende bog med masser af handling og nogle interessante betragtninger om de regler, som voksne laver for børn, men sjældent følger selv. Det er en sjov idé med en alternativ virkelighed, hvor dyr kan tale og agere som mennesker
Andre bøger om samme emne
For dem, der kan lide dramatiske historier med dyr såsom Heksetræets forbandelse og Rigtige duer bekæmper forbrydere