Lektørudtalelse
Forfatter : Nynne Jakobsen
Kort om bogen
Sej håndbog propfyldt med spændende dinosaurviden. Til højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra ca. 10 år
Beskrivelse
Her præsenteres over 200 forskellige dinosaurer og fortidsdyr inddelt efter de tidsperioder, de levede i. Hvert dyr præsenteres med en illustration, en lille tekst, en faktaboks og en ekstra bonusinformation under overskriften "Utroligt!". Udover de mange dinosaurer er der også afsnit om bl.a. fossiler, klassifikation af dinosaurer, udbredelse, føde, krybdyr, forhistoriske planter, dinosaurernes endelige og nutidens dinosaurer. Der er ligeledes afsnit, hvor to dinosaurer sættes op mod hinanden, og man kan se, hvem der ville have vundet i kamp. Bogen måler 23,5 cm x 16 cm
Vurdering
Indbydende dinosaurbog med meget virkelighedstro illustrationer og fotos. Der er masser af spændende viden at finde i denne tykke håndbog, der vil falde i god jord hos mange dinosaurfans
Andre bøger om samme emne
Der findes også beskrivelser af mange forskellige dinosaurer i Boldens meget store bog om dinosaurer og Den store bog om dinosaurer