AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Henriette Olesen

Kort om bogen

Fin kvadratisk pegebog om kattene Sild og Fritte, der vil bygge en snemand. Til børn fra ca. 1 år og op

Beskrivelse

Sild og Fritte er to katte. I dag er det snevejr, og de vil ud for at bygge en snemand. De ruller sneen til runde kugler, de finder halstørklæde og hue, de sætter knapper i og en gulerod til næse. Nu er snemanden færdig, men så kommer hunden. Han vil også lege, og pludselig bliver det hele lidt vildt, og snemanden bliver ødelagt. Fritte bliver ked af den, men så reparerer de snemanden, og til sidst er de alle glade igen

Vurdering

Første bog i en fin ny pegebogsserie til de mindste. Illustrationerne er fine, tydelige og fyldt med udtryk. Der er næsten ingen tekst, men historien fortælles fint ud fra illustrationerne. Selve handlingen er meget enkel, så selv de mindste vil kunne følge med og få noget ud af historien. Historien om en snemand, der bliver ødelagt, vil de fleste børn kunne genkende, og at det ender godt, er perfekt til de mindste læsere. Der er masser af varme og tryghed i fortællingen, og de to katte ser søde ud

Andre bøger om samme emne

En anden god pegebogsserie er den med "Pelle", fx Godmorgen Pelle!. En anden bog om en snemand er Ida og snemanden