AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

Indbydende kogebog med lettilgængelige opskrifter på sunde, lækre og veganske madpakker. Til familier, der lever vegansk, og til dig, der blot har en ambition om at få flere sunde ingredienser inkorporeret i ungernes - og din egen - madkasse

Beskrivelse

Bogens 75 opskrifter er inddelt i seks kategorier, fx "spreads og pålæg", "bagværk" og "aftensmad og frokost i ét". Ved hver opskrift finder man ingrediensliste og fremgangsmåde, foruden et lille "forord", ofte med baggrund i forfatterens eget bagland. Hver opskrift ledsages af et farvefoto, og undertiden sågar små tips til, hvordan man kan justere eller anvende alternative ingredienser. Forrest i bogen findes forord og indholdsfortegnelse, og man kan desuden få gode tricks til sammensætning, indpakning, anretning og til hvordan man bedst undgår madspild. Bagerst register

Vurdering

Velskrevet og inspirerende madpakkemanual, der lokker med lækre og farvestrålende fotos af nye og gamle madpakkeklassikere i veganske klæder. Selv uden forudgående erfaring udi det veganske køkken føler man sig tryg og godt klædt på med denne bog i hånden

Andre bøger om samme emne

I Grønne madpakker finder man blandt de mange kødfrie madpakkeforslag også flere veganske. I Vegansk grundkøkken er et helt kapitel dedikeret til madpakker, brød og pålæg. Mia Sommers øvrige bøger kan desuden bruges til yderligere inspiration til det veganske køkken