AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

Hvilken kødædende dinosaur var den største? Hvor højt kunne en dinosaur nå op? Hvilken dino var den længste, og hvilken var den hurtigste? Få svar på disse spørgsmål og mange flere i denne flotte fagbog. Til højtlæsning fra 9 år og selvlæsning fra 11 år

Beskrivelse

Dinosaur-bog med sammenligninger med vores verden. Inddelt i 5 store kapitler: Kæmpernes tidsalder, Dinosaurbiologi, Besynderlige skabninger, Fantastiske fossiler og Dinosaurernes verden. Fakta finder man overalt på siderne, i større afsnit, i faktabokse, i billedtekster og i toppen af de fleste sider. Læseren får svar på mange spørgsmål om længst, hurtigst og størst - og om det mest kraftfulde bid (se forsiden). Vi lærer også om de forholdsvis små æg, om hvor gamle dinosauer blev og om alle de dyr der levede samtidig med og lige efter dinosaurerne. I dinosaurernes verden gennemgås bl.a. de tre tidsaldre med dinosaurer, trias, jura og kridt. Til slut asteroiden der endte dinosaurernes tid, samt ordliste og grundigt indeks

Vurdering

Grundig fagbog med flotte farvebilleder/-tegninger og en forholdsvis ny teori om dinosaurer og deres fjer. I ordlisten har sneget sig en lille ærgerlig fejl ind, idet "amber" hedder "rav" på dansk

Andre bøger om samme emne

Tidligere på året udkom En dinosaur om dagen til samme aldersgruppe. I samme forlagsserie er også udgivet Vilde spørgsmål, vilde svar om dyr