Lektørudtalelse
Forfatter : Irene Gitz Christensen
Kort om bogen
Petra er vild med teater og venter kun på at blive udpeget til at deltage i skolens teaterstykke og måske få en plads på teaterskolen. Det kommer der temmelig meget drama ud af! For læsere fra ca. 10 år
Beskrivelse
Petra får at vide, at hun skulle tage at koncentrere sig mere, i stedet for at dagdrømme så meget. Hun har bare utroligt mange ting, som hun drømmer om, og det fylder meget af hendes tid. Der er meget drama i hendes liv, og heldigvis får hun nogle gode venner, Bjørn og Klara, der hjælper hende igennem de største kriser, forelskelser, og det vildeste drama, da rollerne til skolens teaterstykke skal fordeles
Vurdering
En sjov dagbog fra en pige, der har mange drømme og desværre også urealistisk høje tanker om sig selv. Læserne bliver præsenteret for en pige, der helt tydeligt ikke ved, hvor meget drama hun selv sætter gang i, på forholdsvis charmerende vis. Dagbogsgenren får her endnu en serie, der sikkert vil tiltrækker læsere. Den har en fængende forside og på næsten hver side er der små sjove illustrationer, men bogen er hovedsageligt tekstbaseret
Andre bøger om samme emne
Forfatteren står også bag serien "Sille", hvor 1. bind er En lille hvid løgn, en kæmpe katastrofe. Andre populære dagbogsserier er "Hvad nu, Harper Drew?", fx Hvad nu Harper Drew? - lys, kamera, action! og "Nice eller nederen", hvor 1. bind er Emma 11 år - snart 12