Lektørudtalelse
Forfatter : Signe Rugtved Andersen
Kort om bogen
Mille og morfar må bruge alle deres skills for at få morfars seje robotben tilbage, da det bliver stjålet. Heldigvis er Mille vaskeægte ninja og morfar har hele Espergærde opfinderklub i ryggen. Forrygende lystlæsning for børn fra 8 og op
Beskrivelse
De tre første bøger i en ny serie om Mille, der er ninja og bor i Espergærde sammen med sin morfar og mor. Moren er sjældent hjemme, men det gør ikke så meget, for Mille har rigeligt at gøre med sin skønne, skøre og fandenivoldske morfar, der er opfinder, robotbens-indehaver og ekspert i at lægge de sygeste Olsen Banden-agtige planer. Forfatteren har skrevet flere børnebøger, blandt andet Slimsnegle fra det ydre rum
Vurdering
Herlig serie med masser af fjol, tempo og crazy humor. Bogen er forholdsvis letlæst, med en stor skrift og god plads mellem linjerne; dog med en del lidt snørklede dialekt- og slangudtryk. Man er supergodt underholdt fra start til slut, og her er mange gode grin til både børn og voksne - hvis sidstnævnte skulle have lyst til at læse højt
Andre bøger om samme emne
Hoffs Jagten på sandheden - rumvæsnerne kommer og Brunstrøms serie om "To på ti", der indledes med En monstervild ide, har lidt af den samme tone og stil. Serien om "Ninja Kid" kan også anbefales. Det første bind hedder Ninja Kid - fra nørd til ninja!