AssensBibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Hyggeligt og afslappende simulationsspil, hvor man skal købe, renovere og sælge huse. For voksne og børn fra 10 år

Beskrivelse

“House flipping" er at købe et hus for at sælge det hurtigt med fortjeneste, og i spillet tjener man penge ved at renovere huse og sælge dem. Man bestemmer selv hvor meget man vil renovere et hus inden salg, men salgsprisen afspejler husets stand. Pengene kan bruges til at købe nye huse for, og man kan også tjene penge på at hjælpe folk med istandsættelse af deres huse. Man skal bl.a. samle affald, rydde op, gøre rent, bygge om og købe nyt inventar. Man optjener point, som kan bruges til at blive bedre til nogle af opgaverne. Nyt i forhold til det første House flipper-spil er “Sandbox-mode", hvor man selv kan bygge huse fra bunden og dele dem online med andre spillere

Vurdering

Spillet er virkeligt hyggeligt og afslappende, og man kan nemt blive bidt af at sætte huse i stand og sælge dem til en højere pris. Det er forfriskende, at man nu kan vælge imellem kampagne og sandbox, og det bliver spændende at se andre spilleres kreative bygninger i sandbox-modulet. Der er talrige muligheder for at købe ting i butikken, som fx møbler, planter, tapet og hårde hvidevarer. Grafikken er forholdsvis simpel, og der er ind imellem blinde vinkler. En del af arbejdsopgaverne bliver ensformige efter et stykke tid - som det ofte er tilfældet med denne type spil. PEGI: 3

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet minder meget om House flipper (Playstation 4), men kan spilles uafhængigt af dette. I Project Highrise (Playstation 4) skal man bygge og indrette højhuse