AssensBibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marianne Agger

Kort om bogen

Alfreds storesøster skal overnatte hos en ven, så Alfred vil også overnatte hos nogen. Alfred må sove hos onkel, men da han skal til at sove, bliver han ked af det. Skøn billedbog til de mindste fra 1-3 år

Beskrivelse

Dette er fjerde bog i serien om Alfred, der gerne vil det samme som sin storesøster. Serien består bl.a. også af Alfred vil også tælleAlfreds storesøster skal overnatte hos en ven, så Alfred vil også gerne overnatte et sted. Far ringer til onkel, og onkel kommer og henter Alfred og Alfreds tøjbamse, Dino. Alfred og onkel synger, leger med katten Kisser og spiser pandekager, og Alfred kommer i bad og får børstet tænder. Da han skal til at sove, bliver han ked af det. Hverken storesøster, mor eller far er der, og nu er Dino også blevet væk. Onkel trøster Alfred og leder efter Dino allevegne. Da han endelig har fundet den, er Alfred faldet i søvn med Kisser

Vurdering

Endnu en sød, lille hverdagsfortælling om en af de begivenheder, der kan være lidt spændende og udfordrende, når man ikke har prøvet det før. At overnatte uden sine forældre. Historien fortælles fint igennem korte sætninger i et letforståeligt sprog, og de charmerende tegninger viser tydeligt kropssprog, humør og stemninger i fortællingen

Andre bøger om samme emne

 Frode & Frida overnatter og Hvem sover ikke? er andre gode bøger om at overnatte et andet sted